Rådhuset

Velkommen til Rådhuset. Lige et par ord til præsentation.

Rådhuset holder styr på administration og samler og koordinerer ideer i og omkring Andelsbyen, som også hedder også ’Byen-i-skyen’ og er en virtuel landsby.

I dette hus bor Landsbylauget, som består af lederne af husene i Andelsbyen samt andre interessenter.

Mit navn er Peder Poulsen og jeg begyndte at drømme om Andelsbyen tilbage midt i 00’erne. Den første BorgerFest blev afholdt foråret 2008.

Jeg er Andelsbyens netværkskoordinator. Du kan skrive til mig på andelsbyen@andelsbyen.dk.

Jeg håber på mange borgere, som vil være i netværk med hinanden i det her regi på baggrund af vores fælles værdi- og arbejdsgrundlag.

Vi står for den overordnede koordinering af hele Andelsbyen og skriver med på nyhedsbrevet. Se tidligere nyehedsbreve på www.bevidsteborgere.dk samt administrationen med huse og hjemmesider og databaser og alt det der.

’It takes a village to raise a child’

’Det fordrer en Andelsby at fostre et barn.’

Afrikansk ordsprog

Husets venner er især alle de øvrige huse i Andelsbyen.

Hertil kommer Andelsmiljøet, som består af alle, som annoncerer på vores fælles elektroniske opslagstavle, www.bevidsteborgere.dk.

Dybere Liv Netværket i www.danskoase.dk er en primær samarbejdspartner.Vi har også ret tætte uformelle bånd til www.areopagos.dk.

Hvis du vil i kontakt med Rådhuset, så skriv gerne en mail til andelsbyen@andelsbyen.dk. 

Hvis du vil have mere information, så prøv at kigge på videopræsentationerne på YouTube under Andelsbyen. Alle links til det finder du i MedieHuset.
Som det fremgår er siden under stadig konstruktion med om- og tilbygning. Den vokser til efterhånden – det hele drives på frivillig basis. Hvis du er interesseret i at følge udviklingen, så skriv dig på nyhedsbrevet på www.bevidsteborgere.dk, så får du lidt information efterhånden som der er noget at fortælle.

Lidt ekstra information angående Andelsbyen:

Som alle andre landsbyer hører denne også til i en sammenhæng. Sammenhængen her er Vækstuniverset og Andelsmiljøet. Det kan anskues som tre cirkler med samme centrum. Yderst Vækstuniverset (som i grunden strækker sig uendeligt), dernæst Andelsmiljøet og inderste cirkel hedder så Andelsbyen.

Det univers, vi alle sammen bor i, er fuld af liv og vækst. Derfor hedder det vækstuniverset

Historierne om, hvordan dette univers kommer os i møde, deler vi med hinanden. Tilknytningspunkterne for dette livgivende møde en slags stjerner i universet og når vi bliver opmærksomme på dem og knytter os til dem bliver disse stjerner til stjernesløjfer. Fortællinger om sådanne møder er tilgængelige i Skattekisten. De er tænkt som inspiration og udfordring til alle os andre.

Det rum, hvor vi deler fællesskab, oplevelser og ressourcer hedder Andelsmiljøet. Det er et inspirativt netværksmiljø og ressourcedelingen sker primært via hjemmesiden www.bevidsteborgere.dk. Denne hjemmeside er en elektronisk opslagstavle, hvor borgere byder ind til hinanden indenfor tre hovedområder kaldet Livshjælp, Troshjælp og Virkelyst med henblik på at vokse op, vågne op og lyse op. 

Vores fælles arbejdsgrundlag lyder: Sammen om vækst til menneskelig og åndelig modenhed i Kristus gennem helbredende og udrustende fællesskab.

Og nu er du kommet til hvor du har været hele tiden, den inderste cirkel kaldet Andelsbyen. 

Byens grundplan er en 3X3 matrix og på den er bygget nogle virtuelle huse, hvor byens borgere udtrykker sig i samvær og samvirke. Det vil sige at ind imellem er byen konkret og manifest og til andre tider er den blot en mulighed, som venter på at materialisere sig. Ligesom i kvantemekanikken: somme tider i bølge med ren mulighed og somme tider som partikel i konkret form.

Dannelsesrejsen er selvfølgelig mere kompliceret end som så. 3X3 matrixen kan anskues som en kube, hvor højden udgøres af udviklings- og bevidstgørelsestrin. 

Her følger den fælles grundplan. Det er den samme for Bevidste Borgere, Andelsmiljøet og Andelsbyen. Den kan uden videre skaleres op og ned og er i grunden en kube idet der er flere udviklingslag fra ego til stamme til alle mennesker til hele skaberværket.

THE MATRIX: 3X3
Udgør grundplanen i Andelsbyen.dk
1
KURSER OG SEMINARER
2
VEJLEDERE
3
VÆKSTGRUPPER
A  
LIVSHJÆLP
Menneske først . . .
Renselse
Vokse op
Personlig
bevidstgørelse og ansvarliggørelse
Reflektionspartner
Terapeut
Coach
Praksisnære grupper med fokus på
diakoni og personlig udvikling

TROSHJÆLP
 . . . kristen saa!
Oplysning og forening
Vågne op
Åndelig fordybelse i kursusformatÅndelig Vejledning
Helbredende bøn
Forbøn
Åndelig dannelsesgruppe
C
VEJHJÆLP
Mesterlære
Formidling
Lyse op
Uddybet personlig, åndelig og
faglig forankring
med henblik på at hjælpe andre
Udfører terapi, 
rådgivning & åndelig vejledning. 
Træner & superviserer andre hjælpere
Leder og træner ledere af praktiske,
terapeutiske og åndelige vækstgrupper